Skip to content

Operations Planner

  • Lokalt
    • Nordhavn, Hovedstaden, Danmark
  • Planning

Stillingsbeskrivelse

Copenhagen Malmö Port søger Operations Planner i København

Er du arkitekten bag vagtplaner, der får mennesker og logistik til at mødes i rette øjeblik – også når vinden vender, og bølgerne går højt? Og vil du spille en central rolle i at sikre, at havnedriften i en af Nordeuropas vigtigste havne forløber effektivt og smidigt?

 

Om stillingen

Hos Copenhagen Malmö Port søger vi en Operations Planner, der kan få tingene til at ske – også når tempoet er højt, og planerne ændrer sig med kort varsel. Du bliver den, der holder styr på både mennesker og mønstring i en havn, hvor skibe anløber døgnet rundt, og logistikken aldrig står stille.

Med ansvar for både den daglige og langsigtede planlægning af havnearbejdere og arbejdsledere (Supervisors) på vores terminaler i København, bliver du en nøglespiller i at sikre, at vi altid har de rette ressourcer på rette sted – og at det hele spiller sammen med overenskomster og lokalaftaler.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores øvrige Operations Plannere, hvor I sammen skaber struktur, fleksibilitet og flow i en hverdag, der kræver både overblik og handlekraft.

Hvis du elsker at få komplekse puslespil til at gå op og vil være med til at holde en af Nordeuropas vigtigste havne i bevægelse – så er det dig, vi har brug for.

 

Dine primære opgaver vil være

  • daglig vagtplanlægning og mønstring af havnearbejdere

  • planlægning af arbejdsledere/Supervisors til driftsopgaver

  • langtidsplanlægning af ferie, afspadsering og holddriftsstrukturer

  • mønstring til overarbejde og tilpasning af ressourcer ved driftsændringer

  • opfølgning på sygdom, afspadsering og ressourceforbrug

  • analyse af bemandingsbehov og forslag til kompetenceudvikling

  • deltagelse i udviklingsprojekter og weekendvagtordning ved behov

Stillingskrav

Vi forestiller os, at du har

  • erfaring med vagt- og ressourceplanlægning i et komplekst miljø

  • kendskab til gældende overenskomster og lokalaftaler

  • erfaring med indirekte ledelse og samarbejde på tværs

  • stærke IT-kompetencer og erfaring med planlægningsværktøjer

 

Som person er du

  • systematisk og løsningsorienteret

  • struktureret og god til at bevare overblikket

  • god til at kommunikere og samarbejde med mange forskellige typer kolleger

  • empatisk med forståelse for medarbejderes hverdag og trivsel

  • fleksibel og klar til at tage fat – også når opgaverne falder uden for almindelig kontortid

 

Vi tilbyder dig

  • at blive en del af en spændende dansk/svensk maritim virksomhed

  • mulighed for at få indflydelse på din egen arbejdsdag og udvikle dine faglige og personlige færdigheder

  • Attraktive ansættelsesforhold og et arbejdsmiljø med fokus på samarbejde og respekt

  • God kantineordning

  • Idrætsforening

 

Ansøgning, frist og ansættelse:

Snarest muligt. Vi indkalder løbende til samtale så tøv ikke med at sende din ansøgning. Stillingsopslaget er tilgængeligt indtil, stillingen er besat.

For yderligere oplysninger, kontakt Planning Manager Pedram Kaskin via mail: pedram.kaskin@cmport.com

Om CMP

Copenhagen Malmö Port (CMP) er en full-service havn og en af Skandinaviens største havneoperatører med aktiviteter i København, Malmø og Visby. Vores kerneforretning omfatter håndtering af biler, containere, Ro-Ro, jernbane, logistik, våd og tør bulk samt krydstogt- og færgetrafik. Med vores strategiske placering er vi katalysator for væksten i Øresundsregionen, og gennem innovation, digitalisering og bæredygtige løsninger arbejder vi i partnerskab for at gøre den blå industri grønnere. Vi arbejder ud fra vores 3 værdier: Respekt, Ambition og Fællesskab. Sammen med vores ca. 300 kompetente kolleger har du mulighed for at bidrage med din viden og dit engagement for at nå vores mål: at blive en af verdens mest bæredygtige havne!

Vil du vide mere om os?

eller