Skip to content

Operations Manager (DK)

  • Lokalt
    • Nordhavn, Hovedstaden, Danmark
  • Operations Management

Stillingsbeskrivelse

Vi søger en Operations Manager med drive og overblik

Brænder du for at skabe drift i topklasse i et dynamisk havnemiljø – og vil du være med til at forme en arbejdsplads, hvor mennesker trives og kan være deres bedste?

Vi søger en erfaren og handlekraftig Operations Manager, der kan sikre effektiv og sikker daglig drift på havnens kaj- og skibsoperationer. Du får en central rolle i at optimere processer, styrke kvaliteten og sikre en robust og fleksibel drift – samtidig med, at du bidrager aktivt til vores ambition om at være den bedste arbejdsplads, hvor samarbejde, arbejdsglæde og udvikling går hånd i hånd.

 

Din rolle – og din indflydelse

Som Operations Manager får du det overordnede ansvar for den daglige drift i København. Du sikrer, at skibs- og terminaldrift afvikles effektivt og økonomisk – med fokus på sikkerhed, materiel, gods og miljø.

Du bliver leder for et dedikeret team, som du udvikler og motiverer, så vi sammen når vores mål. Du får budgetansvar, arbejder med data og KPI’er, og du er bindeleddet mellem interne partnere og kunder. Kort sagt: Du er den, der får tingene til at ske – og du gør det med kvalitet.

Stillingskrav

Dine primære arbejdsopgaver

  • Ledelse og udvikling af afdelingens medarbejdere (herunder direkte ledelsesansvar for supervisorer)

  • Sikre en effektiv organisation for den daglige drift

  • Budgetansvar for Operations DK

  • Indsamling og rapportering af data samt vedligeholdelse af KPI’er

  • Udvikling og sikring af afdelingens datagrundlag

  • Afholdelse af 1:1 og medarbejderudviklingssamtaler

  • Vedligeholdelse og rapportering af afdelingens mål

  • Tæt samarbejde med interne partnere

  • Afholdelse af kundemøder om operationelle forhold

  • Udvikling og drift af afdelingens ledelsessystem

  • Aktiv deltagelse i projekter og fremtidig udvikling

  • Ad-hoc opgaver og planlægningsopgaver efter behov

 

Vi vil gerne styrke holdet med dig, der har

  • solid erfaring med ledelse - gerne fra operationsniveau og transportsektoren

  • kompetencer inden for medarbejderudvikling og konflikthåndtering

  • forhandlingserfaring og stærke samarbejdsevner

  • gode kommunikationsevner og forståelse for dansk/svensk

  • IT-færdigheder (Office-pakken, brugerniveau)

  • kørekort til personbil

  • grundlæggende økonomisk forståelse

 

Som person er du

  • en naturlig og handlekraftig leder, der opbygger relationer og struktur

  • initiativrig, ansvarlig og god til at kommunikere på alle niveauer

  • tydelig og coachende i et foranderligt miljø

  • nysgerrig, løsningsorienteret og gerne innovativ i din tilgang

  • omsorgsfuld over for dine medarbejderes trivsel og bidrager til et positivt arbejdsmiljø

Vi tilbyder  

  • en hverdag med stor variation og indflydelse på egne opgaver tæt på hvor beslutninger træffes

  • at blive en del af en dynamisk og dansk/svensk virksomhed med stærke værdier

  • mulighed for at præge din egen arbejdsdag og udvikle dine faglige og personlige kompetencer

  • gode kolleger og et arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden

  • fleksibilitet, fordi vi tror på balance mellem arbejde og fritid

 

Andre oplysninger

Stillingen er klassificeret i sikkerhedsklasse, og der vil blive foretaget et sikkerhedstjek af den valgte kandidat.

 

Ansøgning, frist og ansættelse: Snarest muligt.
Vi indkalder løbende til samtale, så vent ikke med at sende din ansøgning. Stillingsopslaget er tilgængeligt indtil, stillingen er besat.

 

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Birgitte Krabbe på mail: birgitte.krabbe@cmport.com

 

Om CMP

Copenhagen Malmö Port (CMP) er en full-service havn og en af Skandinaviens største havneoperatører med aktiviteter i København, Malmø og Visby. Vores kerneforretning omfatter håndtering af biler, containere, Ro-Ro, jernbane, logistik, våd og tør bulk samt krydstogt- og færgetrafik. Med vores strategiske placering er vi katalysator for væksten i Øresundsregionen, og gennem innovation, digitalisering og bæredygtige løsninger arbejder vi i partnerskab for at gøre den blå industri grønnere. Vi arbejder ud fra vores 3 værdier: Respekt, Ambition og Fællesskab. Sammen med vores ca. 300 kompetente kolleger har du mulighed for at bidrage med din viden og dit engagement for at nå vores mål: at blive en af verdens mest bæredygtige havne!

Vil du vide mere om os?

eller