
Stillingsbeskrivelse
Supervisor til Operations – Copenhagen Malmö Port
Vil du stå i frontlinjen for den daglige drift som en del af et stærkt team i en af Øresundsregionens vigtigste havne? Trives du, når tempoet er højt, opgaverne varierer, og dit lederskab gør en direkte forskel?
Så er du måske vores nye Supervisor i CMP’s Operations-team i København.
Om CMP
Copenhagen Malmö Port står for den kommercielle havnedrift i København og Malmö og håndterer alt fra containertrafik til krydstogtskibe. Vi har drift 24/7 – og derfor brug for en stærk supervisor, der kan tage ansvar, skabe struktur og sikre sikker og effektiv skibsoperation.
Din rolle
Som Supervisor bliver du en nøgleperson i vores operationelle hverdag. Du indgår i et dedikeret Supervisorteam på 7 ledere, og du refererer direkte til vores Operations Manager.
Arbejdet foregår mestendels udendørs i det operative miljø på kajen, hvor du leder vores dygtige havnearbejdere, koordinerer skibsoperationer både med vores planning team og med kunderne direkte, og sikrer, at alt forløber sikkert og effektivt.
Du har hænderne nede i driften – men også hovedet med i processer, forbedringer og dokumentation.
Dine primære opgaver
Planlægge og styre den daglige drift ved skibsoperationer
Fordele opgaver og sikre sikker, effektiv og produktiv udførelse
Lede og motivere skibsteams og skabe gode samarbejdsrelationer
Sikre positiv og professionel kundekontakt før, under og efter operationer
Udarbejde faktura- og løngrundlag
Løse administrative opgaver og bidrage til procesudvikling i afdelingen
Stillingskrav
Vi forventer, at du
har praktisk erfaring med ledelse af teams – gerne i drift, logistik eller maritime miljøer
kan motivere, udvikle og gå forrest for havnearbejderne
er omstillingsstærk og trives i et miljø med varierende opgaver og arbejdstider på alle tider af døgnet
er serviceminded og kundeorienteret
er struktureret, selvdreven og god til at prioritere
har flair for IT og arbejder sikkert i Office-pakken
har gode samarbejds- og kommunikationsevner
taler og skriver dansk og engelsk og forstår svensk
bidrager positivt til kulturen og er en god kollega med godt humør
har gyldigt kørekort B
kan fremvise straffeattest ved en eventuel ansættelse
kan sikkerhedsgodkendes hvis nødvendigt (afhængigt af arbejdsopgaverne)
Maritim erfaring er en fordel, men ikke et krav.
Vi tilbyder dig
en central rolle i en spændende og international virksomhed
en uformel, støttende og stærk teamkultur med humor og sammenhold
mulighed for faglig og personlig udvikling
gode medarbejderforhold
løn og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer
tiltrædelse snarest muligt
Stillingen indebærer krav om:
fremvisning af straffeattest
kørekort B
eventuel sikkerhedsgodkendelse
Ansøgning
Vi indkalder løbende til samtale, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Stillingen er åben, indtil vi har fundet den rette.
Om CMP
Copenhagen Malmö Port (CMP) er en full-service havn og en af Skandinaviens største havneoperatører med aktiviteter i København, Malmø og Visby. Vores kerneforretning omfatter håndtering af biler, containere, Ro-Ro, jernbane, logistik, våd og tør bulk samt krydstogt- og færgetrafik. Med vores strategiske placering er vi katalysator for væksten i Øresundsregionen, og gennem innovation, digitalisering og bæredygtige løsninger arbejder vi i partnerskab for at gøre den blå industri grønnere. Vi arbejder ud fra vores 3 værdier: Respekt, Ambition og Fællesskab. Sammen med vores ca. 300 kompetente kolleger har du mulighed for at bidrage med din viden og dit engagement for at nå vores mål: at blive en af verdens mest bæredygtige havne!
Vil du vide mere om os?
eller
Færdig!
Din ansøgning er blevet indsendt.
Du har allerede søgt dette job
Vi sætter pris på din interesse i denne stilling. Desværre har du allerede søgt dette job.