
Stillingsbeskrivelse
Sommerfugle søges til sæsonarbejde i Copenhagen Malmö Port
Krydstogtsæsonen står for døren, hvilket betyder at vi får travlt i CMP.
Vi søger derfor friske sommerfugle til at hjælpe os gennem højsæsonen, sammen med vores faste stab af dygtige havnearbejdere, som fortsat skal sørge for, at vores kunder får den bedste og mest effektive service. Som sommerfugl bliver du ansat i CMP på en tidsbestemtkontrakt, hvor du forventes at løse forefaldende arbejde i både med krydstogt- og containerskibe.
Stillingskrav
Hvem er du?
Du er typen, der trives allerbedst under åben himmel, hvor der sker noget, og hvor dagen aldrig er helt den samme. Når krydstogtskibene lægger til, er du klar til at tage fat, følge tempoet og være en del af den gode stemning på kajen.
Vind i håret, sol på næsen eller en sommerbyge i ny og næ? Det skræmmer dig ikke. Du tager det hele med et smil. Du er fuld af energi, giver en hånd med uden at blive spurgt og er en kollega, man virkelig kan regne med. Du møder til tiden, bidrager med godt humør og sørger for, at opgaverne bliver løst sikkert, hurtigt og ordentligt.
Et sommerjob i krydstogtsperioden passer dig perfekt, fordi du elsker at være i gang, elsker fællesskabet og følelsen af at gøre en forskel for både gæster og kollegaer.
At være sommerfugl i CMP kræver mange forskellige kompetencer, der alle bidrager til at skabe en super serviceoplevelse for kunder og gæster og et sikkert arbejdsmiljø for dig og dine kolleger.
Du skal derfor have:
kørekort (min. B)
truckcertifikat (er en fordel)
et godt helbred (vi arbejder med fysiske opgaver)
stor fleksibilitet til at kunne arbejde på skæve tidspunkter og i weekender
et smittende humør og være en god kollega
Vi tilbyder dig:
gode kollegaer og en attraktiv arbejdsplads med gode medarbejderforhold
gode løn- og arbejdsvilkår efter overenskomst og lokalaftale
ansættelse i månederne maj-september. Du kan forvente en 2 eller 5 måneders kontrakt.
Der vil ikke være mulighed for at afholde ferie i kontraktperioden.
Ønsker du flere oplysninger om stillingen – herunder løn og ansættelsesvilkår - er du velkommen til at kontakte Planning Manager Pedram Kaskin: pedram.kaskin@cmport.com
Stillingen indebærer krav om:
fremvisning af straffeattest
kørekort B
Ansøgning
Ansøgningsfrist er den 1. april.
Om CMP
Copenhagen Malmö Port (CMP) er en full-service havn og en af Skandinaviens største havneoperatører med aktiviteter i København, Malmø og Visby. Vores kerneforretning omfatter håndtering af biler, containere, Ro-Ro, jernbane, logistik, våd og tør bulk samt krydstogt- og færgetrafik. Med vores strategiske placering er vi katalysator for væksten i Øresundsregionen, og gennem innovation, digitalisering og bæredygtige løsninger arbejder vi i partnerskab for at gøre den blå industri grønnere. Vi arbejder ud fra vores 3 værdier: Respekt, Ambition og Fællesskab. Sammen med vores ca. 300 kompetente kolleger har du mulighed for at bidrage med din viden og dit engagement for at nå vores mål: at blive en af verdens mest bæredygtige havne!
Vil du vide mere om os?
eller
Færdig!
Din ansøgning er blevet indsendt.
Du har allerede søgt dette job
Vi sætter pris på din interesse i denne stilling. Desværre har du allerede søgt dette job.