Skip to content

Project Manager

Lokalt
  • Nordhavn, Hovedstaden, Danmark
PMO

Stillingsbeskrivelse

Vil du være med til at udvikle og drive forandringer i havnen? Vil du være med til at styre og skabe vores fremtidige infrastruktur? Er du skarp til at håndtere komplekse projekter med mange interessenter, og en haj til at manøvrere projektet sikkert i havn? Så har vi jobbet som Project Manager til dig i Copenhagen Malmö Port, København!


CMP (Copenhagen Malmö Port) står for den kommercielle havnedrift i København og Malmö, hvilket blandt andet tæller håndteringen af container-, bulk- og krydstogttrafikken i de to havne.

CMP står foran en større transitionsproces i de kommende år, hvilket blandt andet betyder en udflytning af containerterminalen og etablering af landstrøm til krydstogt.


Som vores nye Project Manager bliver du en del af projektorganisationen med reference til PMO Manageren i afdelingen ”Project Management Office”. PMO står bl.a. for de mange projekter, som tilknytter sig til Projekt ”Ydre Nordhavn” og generelt udviklingen af erhvervshavnen i København og Malmö. Du vil få en meget bred kontaktflade med mange forskellige eksterne interessenter og interne engagerede og dygtige kolleger. Kolleger som gør en dyd ud af at støtte hinanden, og selvom tempoet til tider er højt, er der altid plads til at have det sjovt, da vores omgangsform er uformel.


Stillingen er fuldtid og som udgangspunkt tidsbegrænset indtil den 31. december 2024, men der er gode muligheder for forlængelse.


Som en central ansvarshavende for flere vigtige projekter, eller som en assistent for en projektlederkollega, vil du gøre brug af et effektivt projektstyringssystem som indeholder tydeligt skitserede processer og metodikker, alle sammenstemmende med retningslinjerne udarbejdet i CMP-projektmanualen. Det er derfor vigtigt, at du er struktureret og har erfaring med anvendelsen af en struktureret projektmodel.


Arbejdsopgaverne består bl.a. af

  • Projektledelse og styring igennem alle relevante projektfaser
  • Udarbejdelse af projekt scope, tidplaner og budget sammen med relevante parter
  • Arbejde med innovations- og udviklingsprojekter på tværs af organisationen

Stillingskrav

Vi forventer, at du

  • har solid erfaring med projektleder-rollen og de tilhørende opgaver
  • har gode evner indenfor projektstyring og opfølgning
  • som minimum har en relevant Bachelor, og evt. har diplom i projektledelse
  • har erfaring fra konstruktionsbranchen, er det en fordel
  • er dygtig til at tilegne dig færdigheder i diverse IT-programmer, ligesom du arbejder stabilt og professionelt i Office-pakken (MS Project, MS Office og MS Teams)
  • begår dig sikkert i det engelske sprog i både skrift og tale, da en større del af arbejdet foregår med internationale leverandører
  • er dygtig til generel datafortolkning og udfører opgaverne metodisk
  • kan realisere ændringer og udføre implementeringen af processer som et element i projektarbejdet
  • er parat til at samarbejde med kolleger fra forskellige dele af organisationen
  • i høj grad er selvkørende og kan tilrettelægge og prioritere egne arbejdsopgaver


Vi tilbyder dig

  • en multimediepakke med bærbar pc og mobiltelefon
  • at blive en del af en motiverende og international virksomhed
  • mulighed for at have indflydelse på din egen arbejdsdag og udvikle dine faglige og personlige kompetencer
  • gode kollegaer og gode personaleforhold – herunder en fantastisk kantine
  • løn- og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer


Hvis du vil vide mere om CMP, så se www.cmport.com eller se filmen om CMP.


Ansøgningsfrist og ansættelse snarest muligt.

Vi indkalder løbende til samtale. Stillingsopslaget er tilgængeligt indtil stillingen er besat.


Ansættelsesvilkår

Stillingen er placeret i CMP’s Project Mangement Office med reference til PMO Manageren. Dit ansættelsessted er Containervej 9, 2150 Nordhavn.


Ønsker du flere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte PMO Manager, Henrik Wester, mobil: +46 791426766, e-mail: henrik.wester@cmport.com


Er jobbet lige dig, så send din ansøgning og dit CV så hurtigt som muligt på nedenstående ”knap”.


CMP er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, religion, eller etnisk oprindelse til at søge stillingen. Vi skal dog henstille til, at der ikke indsendes sådanne personfølsomme oplysninger (herunder også cpr.nr.) og der kun indsendes de for stillingen nødvendige personoplysninger.

CMP er en stolt virksomhed i Malmö og København.


En livsnerve for infrastrukturen i regionen og, fremfor alt, en levende virksomhed i vækst og en moderne arbejdsplads for flere end 400 professionelle og målrettede medarbejdere. CMP er den største havnevirksomhed i Øresundsregionen. Virksomheden tilbyder effektive håndteringsservices til næsten 8 000 skibe på et af Nordens mest dynamiske og ekspansive markeder. CMP blev etableret i 2001 gennem en sammenlægning af havnene i Malmø og København.

eller