Skip to content

Port Officer

  • Lokalt
    • Nordhavn, Hovedstaden, Danmark
  • Maritime Service

Stillingsbeskrivelse

Motiveres du af at udføre maritime aktiviteter i en kommerciel erhvervshavn med kvalitet og service i højsædet? Og er du frisk på at være en aktiv medspiller på en større udviklingsrejse? Så er du måske vores nye kollega i CMP.


Vi er i CMP en attraktiv, effektiv og serviceorienteret havn. Vi søger en ny Port Officer til at tage del i den daglige drift i vores Maritime Service (Havnekontor). Teamet står overfor en større udviklingsrejse, hvor vi vil bygge en organisation til fremtidens behov og krav fra vores eksterne og interne kunder med fokus på digitalisering og effektivitet. Der venter dig derfor et hav af muligheder hos os for at være en del af et dygtigt team, som sikrer, at CMP’s kunder og samarbejdspartnere altid får en god oplevelse i havnen.

Maritime Service står for vores maritime aktiviteter i både København, Malmö og Visby, og teamet består af 10 dygtige kolleger. Du løser de mangeartede opgaver sammen med dine kolleger og er herigennem med til at sikre, at vi bl.a. afvikler skibstrafikken i både København, Malmö og Visby på den mest hensigtsmæssige måde, og at skibsanløb sker sikkert og effektivt.

Du vil indgå i driften af Maritime Service, der er døgnbemandet og varetage havnesikringsopgaver, styring af skibsanløb og -afgange, maritime serviceydelser m.v. Stillingen er omfattet af en lokalaftale, og du vil indgå i den fastlagte vagtplan på lige fod med andre kolleger i teamet. Både dags-, natte- og weekendvagter vil forekomme.


Dine opgaver vil være:

  • at sikre at skibsanløb sker i henhold til givne instrukser på alle CMP’s lokationer.
  • at yde høj service over for interne og eksterne kunder og samarbejdspartnere
  • at tage action i henhold til gældende Action Cards ved brand, olieforurening eller uheld med farligt gods i Malmö, Visby og København.
  • At varetage rolle som PFSO for havnens ISPS-faciliteter når i vagt.
  • affaldshåndtering i henhold til gældende vejledninger og instrukser
  • inspektion af fendere og kajer i forbindelse med skibsanløb.
  • tillægning af skibe i samarbejde med trossefolk og kolleger i teamet
  • levering af FV til skibene.
  • afholdelse af ugentlige øvelser i overensstemmelse med interne rutiner.
  • forebyggende vedligehold af havnens tekniske installationer f.eks. vandbrønde og udstyr.
  • håndtering af tekniske nedbrud og udkald f.eks. ved påkørsel af bomme og porte.
  • almene administrative opgaver, f.eks. oprettelse og udlevering af adgangskort og nøgler, udarbejder fakturagrundlag og bestille service til adgangssystemer mm.

Stillingskrav

Vi forventer, at du:

  • har en relevant maritim uddannelse som f.eks. skibsfører eller maskinmester eller anden erfaring fra det blå Danmark. Hvis du i din karriere til søs har erfaring med sejlads og anløb i havne fra flere lande og verdensdele, kan dette være gavnligt
  • er ISPS- og sikringsuddannet
  • minimum kunne sikkerhedsgodkendes i Danmark og Sverige og være i besiddelse af en ren straffeattest
  • trives i at yde god service og levere opgaver af høj kvalitet til interne og eksterne kunder og samarbejdspartnere
  • ønsker at bidrage til udviklingen af teamets arbejdsgange og aktivt bidrage med gode idéer og løsningsforslag.
  • har IT-kundskaberne i orden og erfaring med digitale løsninger
  • har en god forståelse af dansk, svensk og maritimt engelsk
  • har kørekort til personbil


Vi tilbyder dig:

  • en travl hverdag med stor indflydelse på egne opgaver og tæt på beslutningerne
  • mulighed for at få indflydelse på din egen arbejdsdag og udvikle dine faglige og personlige evner
  • gode kolleger og medarbejdergoder
  • attraktive løn- og ansættelsesvilkår som funktionær.


Ansøgning, frist og ansættelse:  Snarest muligt. Vi indkalder løbende til samtale så vent ikke med at sende din ansøgning. 

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Maritime Service Manager Morten Nygaard Rasmussen, på telefon +45 31471003 eller på mail: morten.rasmussen@cmport.com


Om Copenhagen Malmö Port (CMP)

Copenhagen Malmö Port (CMP) er en af Skandinaviens førende havne, der opererer i både København og Malmö. Vi håndterer en bred vifte af tjenester inden for skibs- og godshåndtering, logistik og havneinfrastruktur. På CMP er vi dedikerede til at skabe innovative og bæredygtige løsninger, der imødekommer markedets behov og fremtidens udfordringer. Som arbejdsplads værdsætter vi innovation, samarbejde og personlig udvikling, og vi skaber en kultur, hvor vores medarbejdere trives og bidrager til vores fælles succes.

Er du klar til at tage næste skridt i din karriere? Send din ansøgning allerede i dag – vi ser frem til at høre fra dig!


Vil du vide mere om os?

eller