
Stillingsbeskrivelse
Vil du være med til at sætte retningen for HR i en virksomhed med regional betydning og store ambitioner?
Hos CMP – Copenhagen Malmö Port søger vi en erfaren og engageret HR Manager, der brænder for at arbejde i krydsfeltet mellem overenskomster, løn og daglige HR og HR projekter. Du bliver en nøgleperson i vores danske HR-team og refererer direkte til CHRO. I tæt samarbejde med ledelsen og faglige organisationer får du ansvar for at drive vigtige HR-initiativer, der understøtter CMP’s vækstrejse og bæredygtige ambitioner. Med base i både København og Malmø bliver du en del af en spændende, dansk-svensk havnevirksomhed, hvor du får stor indflydelse, alsidige opgaver og mulighed for at gøre en reel forskel.
Vores ambition i HR er at udvikle et fagligt stærkt CMP HR-team, der bidrager aktivt til udviklingen af CMP og den overordnede strategi gennem ensartede HR-processer og aktiviteter.
Med reference til CHRO, bliver du en del af vores HR-team bestående af i alt 7 kolleger. HR København og HR Malmø agerer som én HR-enhed i CMP, og derfor vil du skulle arbejde tæt sammen med både svenske og danske HR-kolleger. Du vil dog have hovedkontor i København.
Du vil få en meget bred kontaktflade, hvor du vil møde engagerede og dygtige kolleger, som gør en dyd ud af at hjælpe hinanden. Selvom tempoet til tider er højt, er der altid plads til at have det sjovt, og omgangstonen i CMP er uformel.
Opgaver og ansvar
Daglig ledelse og personaleansvar for Payroll Assistant og HR Business Partner i HR-teamet i København.
Fortolkning og forhandling af overenskomster: Sikre, at virksomhedens overenskomster er opdaterede og forhandle nye aftaler med fagforeninger.
Rådgive og vejlede ledere inden for personalejuridiske områder.
Deltage i samarbejdet med tillidsrepræsentanter og faglige organisationer.
Gennemførelse af den årlige lønrevision samt involvering i lønfastsættelsesmodeller, jf. den kommende løngennemsigtighedsproces.
Ansvar for udvikling, dokumentation og analyse af HR-statistik.
Juridisk compliance: Sikre, at virksomheden overholder alle relevante arbejdsretlige love og regler. Udvikle og implementere procedurer for at sikre overholdelse af lovgivning, aftaler og politikker.
Indgå i en lang række HR-initiativer og projekter, der understøtter CMP’s strategiske mål.
At supportere processer i relation til vores verserende Havnehusprojekt.
Bidrage til initiativer såsom virksomhedsdage og uddannelsesinitiativer i tæt samarbejde med CHRO og HRBP.
Stillingskrav
Din baggrund
Du har en relevant kandidatuddannelse f.eks. cand. jur, cand.merc.HRM, cand.soc.jur eller lignende. Vi lægger vægt på, at du har indgående erfaring med overenskomstforhandlinger, lokalaftaler og ansættelsesret og er vant til at samarbejde med medarbejderrepræsentanter. Kendskab til det maritime område er en fordel, men ikke et krav.
Derudover forventer vi, at du
er pragmatisk og evner at sætte dig ind i og balancere forskellige perspektiver
har en høj integritet og arbejder ud fra stærke etiske principper
behersker svensk, dansk og engelsk – både mundtligt og skriftligt
arbejder proaktivt, bevarer overblikket og formår at opbygge tillidsfulde og langvarige relationer med både interne og eksterne samarbejdspartnere
evner at sætte retning, skabe fremdrift og bidrage aktivt til et sundt og positivt arbejdsmiljø
Vi tilbyder
En varieret hverdag med mange alsidige opgaver
Et mangfoldigt arbejdsmiljø med fællesskabet i centrum
Stor indflydelse på egne opgaver, og tæt på beslutningstagning
En kultur, der fremmer balance mellem arbejde og fritid, fleksibilitet, samt personlig og faglig udvikling
At blive en del af en dansk/svensk virksomhed på en vækstrejse med bæredygtige mål og med regional indflydelse.
En god kantineordning
Andre oplysninger
Stillingen er klassificeret i sikkerhedsklasse, og der vil blive foretaget et sikkerhedstjek af den valgte kandidat.
Ansøgning, frist og ansættelse: snarest muligt.
Vi indkalder løbende til samtale, så vent ikke med at sende din ansøgning. Stillingsopslaget er tilgængeligt indtil, stillingen er besat.
Ønsker du flere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte CHRO Gitte Melchert på mail: gitte.melchert@cmport.com
Om CMP
Copenhagen Malmö Port (CMP) er en full-service havn og en af Skandinaviens største havneoperatører med aktiviteter i København, Malmø og Visby. Vores kerneforretning omfatter håndtering af biler, containere, Ro-Ro, jernbane, logistik, våd og tør bulk samt krydstogt- og færgetrafik. Med vores strategiske placering er vi katalysator for væksten i Øresundsregionen, og gennem innovation, digitalisering og bæredygtige løsninger arbejder vi i partnerskab for at gøre den blå industri grønnere. Vi arbejder ud fra vores 3 værdier: Respekt, Ambition og Fællesskab. Sammen med vores ca. 300 kompetente kolleger har du mulighed for at bidrage med din viden og dit engagement for at nå vores mål: at blive en af verdens mest bæredygtige havne!
Vil du vide mere om os?
eller
Færdig!
Din ansøgning er blevet indsendt.